23948sdkhjf

Eurowind Energy og Bos Power installerer dansk batterianlæg

Det 45 MWh store energilagringssystem skal integreres i Greenlab Skive og bidrage til stabilisering af elnettet

Eurowind Energy A/S skal i samarbejde med Bos Power udvikle et af Danmarks største batterienergisystemer som en del af GreenLab Skive. 

Det skriver Eurowind Energy i en pressemeddelelse.

BOS Power skal som systemintegrator levere og integrere et 45 MWh, 2-timers batterisystem, der omfatter energilagring, invertere, energistyringssystem samt øvrigt teknisk udstyr. 

Eurowind Energy er bygherre på anlægget, der beror på batteriteknologien BESS, hvor elektrisk energi lagres i genopladelige batterier.

– BOS Powers ekspertise inden for storskala energilagring og vedvarende integration gør dem til den ideelle partner for dette projekt. BESS-teknologi er en vigtig del af vores energiparker, fordi det sikrer en stabil og effektiv energiforsyning og netstabilitet, siger Morten Gaarde, Global EPC Director hos Eurowind Energy.

BESS-teknologi

  • BESS står for Battery Energy Storage Systems
  • BESS-anlæg kan overordnet beskrives som et elektrisk anlæg, hvor elektrisk energi lagres i genopladelige batterier. 
  • Et BESS -anlæg vil typisk bestå af en samling battericeller, sammensat i større moduler og placeret i et lukket system, eksempelvis en container. 
  • Anlægget kan være stationært eller mobilt. 
  • BESS-anlæg kan være tilsluttet el-nettet, eksempelvis til lagring og distribution af energi fra vindmøller og solceller eller til el-nettet, der anvendes af forbrugeren. Herved lagres overskud fra bæredygtige energikilder, når el-produktionen er høj, til brug i spidsbelastninger. 
  • BESS-anlægget kan også fungere som mobil strømkilde til koncerter eller lignende.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

Anlægget bliver en del af hybridparken i Greenlab Skive, som kombinerer vind- og solenergi med en samlet kapacitet på 84,8 MW og en årlig produktion på 186 GWh. 

Anlægget forventes at være i drift ved udgangen af 2025.

Eurowind Energy

  • Grundlagt i 2006 med hovedkontor i Hobro.
  • Stiftet af brødrene Søren og Jens Rasmussen samt advokat Jakob Kortbæk.
  • Specialiser sig i at udvikle, bygge og drive vedvarende energiparker. 
  • Har aktiviteter inden for vind, sol, brint, biogas, power to heat og batteriløsninger.
  • Cirka 650 ansatte med aktiviteter i 16 markeder i Europa og USA.

Kilde: European Energy

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078