Ørsted har frigivet et 2024-regnskab, der med nød og næppe viser sorte tal på bundlinjen. 16 mio. kr. for at være helt præcis.
Det overskud giver aktieanalysechef hos Sydbank, Jacob Pedersen imidlertid ikke meget for.
- Det ligner jo sund regnskabsgymnastik. Det er et bedre tal at have stående end et underskud. Men du skal ikke kigge meget længere ned i regnskabet for at finde deres EPS, og den er jo negativ. Der kan du ikke lave noget fikumdik, siger Jacob Pedersen til Energy Supply.