Bono og Bill Gates i Esbjerg? Det kan være en mulighed, når Esbjerg går efter at arrangere et sidestykke til det økonomiske topmøde i Davos, World Economic Forum, hvor førnævnte kendisser har været blandt gæsterne til det årlige arrangement i Schweiz.
Økonomiudvalget i Esbjerg Kommune har i første omgang afsat 2,2 mio. kr. til arrangementet, der er målrettet den absolutte elite inden for energi og politik.