I forbindelse med sin indsættelse som amerikansk præsident gentog Donald Trump mandag nogenlunde de løfter, han også afgav under valgkampen.
Alligevel har nogle aktier reageret kraftigt dagen derpå, blandt andet Vestas, som er faldet 3,6 procent tirsdag.
Det skyldes ifølge chefstrateg Tine Choi Danielsen, at der nu er endnu mere klarhed om konsekvenserne for vindmølleindustrien i Trumps anden præsidentperiode.