Nina Høegh Jensen er ny adm. direktør for Energinet Eltransmission. En post hun overtager efter Henrik Riis, der har bestredet opgaven siden 2020.
Det skriver Energinet i en pressemeddelelse.
– Der er behov for, at vi bliver bedre til at levere projekter til tiden og til konkurrencedygtige omkostninger. Det er min klare overbevisning, at Nina med sin stærke operationelle og kommercielle baggrund kan hjælpe os til at nå de mål, udtaler Søren Dupont Kristensen, driftsdirektør i Energinet.