Vestforbrænding har indgået en aftale med Copenhagen Infrastructure Partners om at opføre et CO2-fangstanlæg på Vestforbrændings anlæg i Glostrup.
Anlægget skal bidrage til Vestforbrændings ambition om at opnå CO2-neutralitet inden 2030.
- Vi arbejder stålfast mod dette mål, og partnerskabet med CIP gør os endnu mere håbefulde på at nå det. Nu er vores fokus på samarbejdet med CIP, så vi kan arbejde hårdt og tæt sammen på at etablere et CO2-fangstanlæg på Vestforbrænding. Anlægget vil desuden være et væsentligt bidrag til at nå Danmarks klimamål, udtaler Steen Neuchs Vedel, direktør hos Vestforbrænding, i en pressemeddelelse.