Antallet af installerede gasfyr i 2024 endte på 4200.
Det skriver DR på baggrund af en aktindsigt fra Sikkerhedsstyrelsen.
Det får imidlertid ikke klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) til at konkludere, at det haster med at få sat den efterspurgte slutdato for gas til rumopvarmning.
- Vi ser en stigende produktion af biogas, så det ændrer jo på, hvad der er grønt og sort. Men når det er sagt, så vil der for rigtig mange boligejere være en økonomisk gevinst ved at skifte gasfyret til en effektiv varmepumpe. Og kommunerne er i gang med at udrulle fjernvarme. Og det skal boligejerne forholde sig til , siger Lars Aagaard til DR.