Magtkampen i BioCirc Holding Group fortsætter på sjette døgn.
Søndag blev der lagt en ny besked på biogasselskabets hjemmeside, hvor det fremgår, at "bestyrelsen har i dag valgt Claus Molbech Bendtsen som ny bestyrelsesformand og CEO Bertel Maigaard bliver også fremtidig næstformand."
Samtidig er de tidligere meddelelser slettet fra siden. Energy Supply har forsøgt at få en kommentar fra BioCircs pressechef, Thomas Bak Thellesen, men han er ikke vendt tilbage på vores gentagne henvendelser siden 16. december.