Forsyningstilsynet har indgivet politianmeldelse mod elselskabet Nordisk Energi ApS på grundlag af "begrundet mistanke om, at virksomheden har overfaktureret" sine kunder.
Det skriver tilsynet i en pressemeddelelse.
Anmeldelsen er foretaget, efter at tilsynet i perioden september 2023 til april 2024 modtog et større antal klager over Nordisk Energi ApS. Samtlige klager vedrørte mulig overfakturering af elkunder, der havde indgået kontrakt om levering af et variabelt elprodukt.