Hvis en kommune ønsker at opsætte solceller på rådhuset, skal der opsættes et særskilt selskab til formålet. Den regel er årsag til, at over halvdelen af landets kommuner har svaret i en undersøgelse foretaget af DR, at det bremser opsætning af solceller på tagflader.
En af de kommuner er Aabenraa Kommune, der har undersøgt muligheden for solceller på blandt andet rådhuset, men konklusionen blev, at det både var for bøvlet rent administrativt og for dyrt at gå videre med.