Forsyningstilsynet har forkastet Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværks forslag til håndtering af selskabets milliongæld. En gæld, der er en konsekvens af fejlslagne spekulationer i Dansk Kraftvarme Kapacitet, som i perioden 2018-2022 kostede det østhimmerlandske varmeværk over 4 mio. kroner.
Oprindeligt valgte Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk - i lighed med de seks øvrige varmeværker, der tilsammen endte med en regning på over 100 mio. kr. - at indregne tabet i kundernes varmepris,. Men Forsyningstilsynet vurderede i januar, at den praksis var ulovlig.