Der skal udvikles et nyt energieffektivt system, der kan stabilisere og kontrollere forsyningsspændingen og spare energi i private husstande. Med støtte fra Energistyrelsens EUDP er PSS Energy, CEE Elektro DTU og Dong Energy eldistribution klar til opgaven. Det skriver PSS Energy i en pressemeddelelse.
6-20 procent besparelserTo af fremtidens helt store udfordringer bliver at sænke elforbruget i de private husstande og oprette en lav og stabil spænding fra producenten til forbrugeren, skriver virksomheden i pressemeddelelsen.
- Vi ønsker at udvikle et system, der gør det muligt at spare 6-20 procent på private husstandes energiforbrug, og som samtidigt giver forsyningsselskaberne mulighed for at overvåge, regulere og kontrollere forsyningsspændingen og dermed sikre en høj forsynings kvalitet, siger Kenn Andersen, der er administrerende direktør i PSS Energy.