23948sdkhjf

Grus, sand og sten sætter stopper for solcelleprojekt

En planlagt solcellepark ved Visby må vige for råstofudvinding, efter Region Syddanmark har afvist projektet

Et solcelleprojekt på 4,1 hektar mellem Visby og Borg i Tønder Kommune bliver skrinlagt. 

Området er udpeget som råstofgraveareal for sand, grus og sten, og Region Syddanmark har derfor nægtet at give dispensation til projektet.

Det skriver Jyske Vestkysten.

Projektet Visby Solpark var det mindste i kommunens planlagte portefølje af vedvarende energiprojekter, som omfatter 20 projekter fordelt over 1600 hektar. 

Men da området er væsentligt for råstofudvinding, umuliggør det projektets gennemførelse. Ifølge Region Sydanmark er orådet nemlig er det eneste sted i regionens sydvestlige hjørne, hvor råstoffer som sand, grus og sten kan udvindes.

Ifølge Tønder Kommunes klima-, vækst- og udviklingsudvalg forventes 13 andre projekter med op mod 1.300 hektar solceller og 79 vindmøller at komme til de første afstemninger i 2025. 

Den endelige beslutning om at fjerne Visby Solpark fra planlægningsporteføljen ventes at blive truffet på kommunalbestyrelsens møde torsdag.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078