23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Energy Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ministre vil effektivisere fjernvarmen

Henrik Sass Larsen og Martin Lidegaard vil kigge hele fjernvarmesektoren igennem.

Rationaliseringer, fælles regler og regnskabsmetoder, besparelser og eftersyn. Det er nogle af de ting, som erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og klima- og energiminister Martin Lidegaard vil iværksætte i den danske fjernvarmesektor. Målet er billigere varme til private og virksomheder. Det skriver Jyllands-Posten i dag.

Enige ministre

- Vi skal have kigget hele fjernvarmesektoren igennem for at se, hvor der kan spares og effektiviseres, siger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratiet, til Jyllands-Posten, og den radikale klima- og energiminister Martin Lidegaard tilføjer.

- Med den situation, vi har i Danmark i øjeblikket, bliver vi nødt til at få mere ud af mindre. Det er et vilkår for alle sektorer – også fjernvarmesektoren.

Ifølge Jyllands-Posten, så peger Martin Lidegaard også på, at vejen til billigere varme kan være færre og mere effektive selskaber.

Stigende afgifter

Hos Dansk Fjernvarme giver man stigende afgifter på naturgas på 71 procent skylden for den dyrere pris på fjernvarme, der i gennemsnit er steget 24 procent siden 2007.

- Og værkerne, der er politisk låst til naturgas, har kun ét sted at hente pengene, og det er hos forbrugerne, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, til Jyllands-Posten.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094|