23948sdkhjf

15.000 m2 solvarme i Vindblæs

Løgstør Fjernvarme opfører solvarmeanlæg i Vindblæs, der vil producere cirka 7.000 MWh årligt, når det står færdigt næste år.
Før var der kun et barmarksværk på grunden i Vindblæs. Men udviklingen har taget over, og et 15.000 kvadratmeter stort solvarmeanlæg er nu under opførelse. Det er Arcon Solar, der står for opførelsen af anlægget.

- Vi er ved at afslutte installationen af solfangere. Og vi forventer at færdiggøre solfangerfeltet i løbet af oktober, så solfangerfeltet står klart, når resten af anlægget er færdigt, siger Søren Elisiussen, administrerende direktør hos Arcon Solar.

Solvarmeanlægget forventes at stå færdigt i 1. februar 2014.

Nyudviklet stålfundering
Solfangeranlægget er det første, som bliver installeret på Arcon Solars nyudviklede stålfundering. De galvaniserede stålprofiler giver mulighed for at opstille solfangere, hvor der er mindre højdeforskelle i arealet, uden der skal rettes meget nøjagtigt af. Stålprofilerne er presset ned i jorden under frostfri dybde, hvilket betyder, at de bliver stående i hele anlæggets levetid uden løbende opretning.

Ved solvarmeanlægget vil der blive opstillet en akkumuleringstank, og der er i forvejen etableret et 7,5 kilometer langt transmissionsrør til Løgstør.

Løgstør fjernvarme har købt 62.000 kvadratmeter jord, som før var udlagt fortrinsvis til landbrugsjord, så der er plads til at udvide solfangeranlægget til 22.000 kvadratmeter, når lysten byder sig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096