Klimaminister Lars Aagaard (M) skal være EU's mand i rummet, når klimatopmødet COP29 skal aftale en ny handel med kreditter fra CO2-udledning og reduktion.
Sammen med den hollandske minister Sophie Hermans er Lars Aagaard blevet udpeget til at lede forhandlingerne på EU's vegne.
- For Danmark og EU er det afgørende, at man kan stole på, at de projekter er ægte og virker som beskrevet. At de er dokumenterede og registrerede, siger Lars Aagaard.