De fleste opstillede til repræsentantskabet bliver valgt uden kamp hos SE. Der er nemlig kun opstillet 295 til 330 pladser hos energiselskabet. Det skriver DR P4 Esbjerg.
Ærgrer sigHos SE ærgrer man sig over antallet af tilmeldinger, for det er her de 261.000 andelshavere får indflydelse på de fremtidige investeringer og satsninger.
- Det er selvfølgelig ærgerligt. På trods af den gode kampagne, vi selv synes, vi har kørt, har det altså ikke været muligt for os at rekruttere tilstrækkeligt mange nye til repræsentantskabet, siger sekretariatschef i SE, Steen Thomsen, til DR P4 Esbjerg.