Aarsleff har vundet et udbud til en værdi af 700 mio. kr. på et stort projekt på Pituffik Space Base i Grønland, tidligere kaldet Thule Air Base.
Her skal entreprenøren være en del af renoveringen af basens reserve-kraftværk, J-plant. En krævende opgave under vanskelige forhold.
- Vi har opereret i Grønland i adskillige år og kender til at bygge under de særlige forhold, der gør sig gældende nord for polarcirklen. Samtidig har vi opbygget en god relation til både Pituffik Space Base og bygherren United States Army Corps of Engineers, udtaler Thomas Kofod Bentsen, afdelingsdirektør for Aarsleffs nordatlantiske aktiviteter, i en pressemeddelelse.