23948sdkhjf

Semco vinder stor ordre i Tyskland

Den vestjyske virksomhed skal levere transformeranlægget til stor tysk havvindmøllepark.
Havmølleparken Nordsee Ost i den tyske del af Nordsøen får esbjergensisk islæt. Semco Maritime skal levere og stå for driften af havmølleparkens offshore transformerstation, og ordren er vundet i tæt samarbejde med Bladt Industries. Det skriver Semco Maritime i en pressemeddelelse.

- Semco Maritime har i de seneste år oplevet en betydelig vækst inden for vindkraft, og den bygger på vores store erfaring som offshore operatør i Nordsø-regionen igennem det seneste årti. Fra kun at være en dråbe i havet for ti år siden, så spiller vindindustrien en stor rolle i Semco Martimes first choice 2015 strategi, siger vicepræsident hos Semco, Carsten Nielsen.

48 møller
Det er det 10. transformeranlæg, som Semco skal levere til offshore industrien. Køberen til anlægget er RWE, som ejer Nordsee Ost. Havmølleparken består af 48 møller, og den ligger 35 kilometer nordøst for den tyske ø Helgoland.

Vindparken forventes færdigopstillet i midten af 2014, og den vil kunne give 295 MWh. Møllerne vil være RE-power 6.15 MWh havmøller.

Det er planen, at transformerstationen skal forlade samarbejdspartneren Bladt Industries anlæg i Aalborg i juli 2014.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11