Teknologivirksomheden Estech lancerer i dag et anlæg, der kan opsamle og konvertere drivhusgasser til brint.
Anlægget bliver dermed et af de første af sin slags i verden, der kombinerer CO2-fangst med Power-to-X i én og samme proces.
- Det er flere års udviklingsarbejde for vores virksomhed, der kulminerer i dag. Vi håber og tror på, at det bliver en milepæl for ikke bare os som virksomhed, men i al beskedenhed også for Danmarks grønne omstilling, siger administrerende direktør i Estech, Søren G. Larsen i en pressemeddelelse.