Ørsted droppede i august prestigeprojektet Flagship One. I sidste uge var det projektet Energy Hub Holstebro, der blev lagt på hylden.
Nu dropper Ørsted projektet Green Fuels for Denmark, der blev annonceret tilbage i 2020.
“Som vi kommunikerede i november 2023 og har gentaget siden, har forudsætningerne for Green Fuels for Denmark ændret sig, siden vi gik ind i projektet, og projektets green fuel-faser 2a og 2b (den grønne brændstoffase, red.) er lige nu sat i bero, skriver Ørsted i et mailsvar til Børsen.