23948sdkhjf

Vestas øjner amerikansk mega-ordre

Vindmølleproducenten skal levere 60 MW til et amerikansk projekt, men i bedste fald kan leverancerne blive ti gange så store.
Køber er Renewable Energy Systems Americas, som tidligere har købt 139 stk. V90-1.8 MW-vindmøller til Cedar Point-parken i Limon, Colorado. Denne gang består købet af 30 stk. V100-2.0 MW-vindmøller.

Potentialet i samarbejdet går dog endnu videre, skriver Vestas i en pressemeddelelse, og optimalt kan Vestas få en rammeordre på hele 610 MW.

- Handler som denne understreger værdien af Production Tax Credit-ordningen og vigtigheden af at forlænge den udover det nuværende udløb ved udgangen af 2013, siger Chris Brown, president for Vestas’ salgs- og servicedivision i USA og Canada.

- Vores amerikanske fabrikker skal producere vinger, naceller og tårne til disse projekter, og det vil holde vores ansatte travlt beskæftiget. Vestas har et stærkt partnerskab med RES Americas, og vi sætter pris på deres tillid til vores produkter og servicer, fortsætter Chris Brown.

Susan Reilly, president og CEO hos RES Americas understreger, at den aktuelle ordre på 60 MW ikke var blevet til noget, hvis PTC-ordningen ikke var blevet forlænget ind i 2013. Hun fortæller samtidig, at virksomheden forventer at afgive flere ordrer til Vestas i den kommende tid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.22