Resultaterne fra pilotprojektet i Project Greensand ligger klar.
Konklusionen er, at Danmark nu har et CO2-lager i Nordsøen, der er klar til at modtage store mængder CO2 til permanent lagring.
- Vi har nu dokumentation for, at vi har et velfungerende lager til CO2 i Nordsøens undergrund, hvor der sikkert og permanent kan lagres store mængder CO2, der ellers var blevet udledt til atmosfæren. Den tryghed giver os et solidt fundament til at tage de næste skridt, der bliver afgørende for CCS i Danmark, udtaler Mads Gade, landechef i Ineos Danmark og kommerciel direktør i Ineos Energy, der er den ledende partner bag Project Greensand, i en pressemeddelelse.