Dansk Fjernvarme er stærkt utilfreds med det nye prisloft, Folketinget mandag har vedtaget.
Det vil bremse udrulningen af grøn varme, forudser brancheforeningen.
Klimaminister Lars Aagaard (M) giver dog ikke meget for kritikken.
- Jeg tænker: Tør øjnene og gå på sommerferie med hovedet oprejst. Hvis man laver nye fjernvarmeprojekter, der har en højere pris end en varmepumpe som det typiske alternativ, skal varmekunderne vide det, siger han.