Vejrudsigten i tv eller mobil-appen er god at have, når man skal vælge mellem shorts eller regntøj.
Den samme logik gælder for energihandlere og -operatører, der bruger vejrprognoser og tilknyttede energiprognoser, når energisystemet i Danmark skal klædes på efter forholdene.
Enfor, Ørsted, DMI og flere andre partnere vil forbedre energisektorens prognoser for energi fra sol og vind. Målet er at reducere ubalancer og omkostninger til de systemydelser, der sikrer produktion og forbrug af grøn strøm i Danmark.