Anders Stouge tiltræder 1. september som direktør for reguleringsområdet i Norlys.
Han skal have et særligt fokus på den strategiske udvikling og de regulatoriske rammer.
- Anders er kendt som en af landets fremmeste kapaciteter inden for reguleringsområdet. Den grønne omstilling med elektrificeringen af samfundet stiller store krav til udbygningen og driften af vores elnet, og det er fuldstændig afgørende, at vi har de rigtige regulatoriske rammer. Her er det en stor gevinst at få Anders med på holdet, udtaler Niels Duedahl, koncernchef for Norlys i en pressemeddelelse.