Teknik-, By- og Boligudvalget har godkendt, at der skal laves en ny lokalplan for et solcelleanlæg ved Lavensby på Als.
Projektet er det første projekt, som gennemføres efter Økonomiudvalget tidligere på året godkendte en række principper for vedvarende energiprojekter i Sønderborg Kommune. Principperne skal blandt andet sikre, at lokalområdet inddrages i processen, og at projekterne bidrager til udvikling i lokalområdet.