Ventherm, som producerer overfladebehandlingsanlæg til især vindindustrien, har indgået et nyt partnerskab med CoreCapital, som overtager 55 procent af det fynske selskab.
- Vi er utroligt glade for, at CoreCapital har investeret ind i vores forretning. Deres erfaring og ressourcer vil hjælpe os med at udnytte nye vækstmuligheder, især indenfor vindindustrien, hvor behovet for avanceret og automatiseret overfladebehandling bliver stadig større, udtaler Allan Hansen, direktør for Ventherm, i en pressemeddelelse.