23948sdkhjf

Parti trækker sig fra aftalen om Energiø Bornholm

Dansk Folkeparti trækker sig nu fra aftalen bag Energiø Bornholm.

Det sker med argumentet om, at havvinds-projektet bliver for dyrt for skatteborgerne.

Det skriver DR.

- Jeg mener, at den her form for klimapolitik, hvor der nærmest ikke er nogen grænse for, hvor mange skattekroner, man kan bruge i klimaets hellige navn, er fuldstændig uansvarlig, siger formand Morten Messerschmidt til DR.

Læs mere: Energiø mangler milliarder for at blive en realitet

Projektet Energiø Bornholm blev vedtaget i Folketinget i 2020 som en stor klimaaftale.

I aftalen, hvor Dansk Folkeparti oprindeligt var med, enes ni partier om, at der skal opføres en omfattende havvindmøllepark med en kapacitet på tre gigawatts strøm - svarende til 3,3 millioner danske husstandes årlige forbrug.

Det er også planen, at der skal etableres en strømforbindelse til Tyskland, så Danmark kan sælge produktionen af el til nabolande.

Projektet har været kritiseret for at være dyrt for samfundsøkonomien.

I aftalen er det en præmis, at energiøen ud for Bornholm skal støttes med 17,6 milliarder offentlige kroner.

Støttebehovet kan både blive væsentligt højere eller lavere - i spændet fra 12 til 58 milliarder kroner afhængigt af elprisen, skriver DR på baggrund af et notat fra Energistyrelsen.

Klimaminister Lars Aagaard (M) svarer Dansk Folkeparti, at støttebehovet ikke er nogen ny overraskelse.

- Der er ikke et eneste nyt tal i det, som Dansk Folkeparti tager frem. Det har været helt klart fra starten, at der er forskellige vurderinger af økonomien i Energiø Bornholm, siger han til DR og fortsætter:

- Vi har i forligskredsen besluttet at støtte med 17,6 milliarder kroner, og hvis det viser sig, at behovet bliver større, så vil vi selvfølgelig drøfte det. Men uden Dansk Folkeparti, kan jeg så forstå.

Meldingen kommer i forbindelse med en ny kurs for Dansk Folkeparti.

Partiet meddelte i weekenden, at de planlægger at trække sig fra aftalen bag hele klimaloven, hvis den ventede CO2-afgift på landbruget koster arbejdspladser.

Klimaloven er rammesætningen for klimapolitikken i Danmark og indeholder målsætningen om at reducere udledninger af drivhusgas med 70 procent i 2030.

/ritzau/

Artiklen er en del af temaet Energiøer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078