Brønderslev Kommune har sendt et forslag til en ny lokalplan til høring. Asaa Fjernvarme vil gerne etablere et stort solfangerfelt og akkumuleringstank på et område ved Dammensvej. Det skriver Nordjyske.
Solfangerfeltet vil efter planerne være på 5.660 kvadratmeter, og anlæggets placering vil være inden for kystnærhedszonen, fordi der er 1,7 kilometer til kysten.
Det kan give problemer angående placeringen, men på grund af et varmetab kan det ikke lade sig gøre at rejse anlægget uden for kystnærhedszonen. Derfor indeholder lokalplanen også et oplæg omkring beplatning omkring anlægget og en maksimumhøjde på 14 meter på akkumuleringstanken.