European Energy og schweiziske firma Metafuels planlægger at etablere et produktionsanlæg nær Padborg i Aabenraa Kommune.
Anlægget placeres ved siden af et fremtidigt PtX-anlæg og skal producere grønt flybrændstof (eSAF).
- European Energy er en nøglepartner for os, da vi ønsker at føre ideen om eSAF fra koncept til virkelighed. Det kan reducere emissionerne i luftfartssektoren, som er en af de sværeste sektorer at dekarbonisere. Dette er en vigtig milepæl i vores udviklingsproces og et reelt skridt til at producere eSAF, der erstatter traditionelle flybrændstoffer og deres påvirkning på planeten, udtaler CEO for Metafuels, Saurabh Kapoor i en pressemeddelelse.