Energinet har indgået aftale med Siemens Energy om en omfattende udbygning af det vestdanske elnet.
Det står klart, efter Energinet har udpeget Siemens Energy som vinder i et længevarende udbud, hvor også tre andre selskaber bød på millardopgaven.
Det fortæller Energinet i en pressemeddelelse.
- For at den grønne strøm kan komme ind i elsystemet og rundt i landet, bliver der i løbet af ganske få år brug for mange flere højspændingsstationer på elnettets ”motorveje”. Vi er utroligt glade for, at vi med Siemens Energy får et langvarigt, strategisk partnerskab, så vi sikrer, at vi kan følge med den voldsomme udvikling, siger Henrik Riis, adm. direktør i Energinet Eltransmission.