23948sdkhjf

Solvarmeanlæg af brugte coladåser

Kreativt genbrugsværksted i Sønderborg får midler fra Miljøstyrelsen.
Kreativiteten blomstrer i Sønderborg. Og hos Klima-og Miljøværkstedet Grøn Makerspace bliver man nu støttet med 166.500 kroner fra Miljøstyrelsens pulje til grønne iværksættere. Det skriver DR P4 Syd.

Pengene skal bruges til at give bedre forhold til kreativitet med genbrugsmaterialerne.

- Vi skal bruge de her penge på at købe værktøj, så alle kan komme i det her klima- og miljøværksted. Så vil der stå boremaskiner, og hvad der eller er brug for, klar til at bearbejde for eksempel dåser, plastikflasker, eller hvad man nu har af genbrugeligt materiale. Så kan alle gå ind og lave de ideer, de har, siger Karin Jensen, der er projektleder hos Grøn Makerspace.

Ideen til værkstedet opstod ud fra Karin Jensens mand, Søren Jensens, mange opfindelser af genbrugsmateriale. Blandt andet en vindmølle, som nu står på Als, og solvarmeanlæg af tomme plastikflasker eller brugte coladåser, skriver DR P4 Syd.

Grøn Makerspace kommer til at ligge i Iværksætterffabrikken i Sønderborg og forventes at åbne til efteråret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.502