23948sdkhjf

En 40 år gammel solbrønd hitter nu

Efter fire årtier i glemslen er Niels Kristian Knudsens opfindelse, en solbrønd, blevet opført ved en institution i Hornsyld.
Den 86-årige Niels Kristian Knudsen fra Hedensted har haft en solbrønd i haven siden 1973. Dengang fik han ideen til en solbrønd, der kan gemme solens varme til de koldere årstider. Nu er opfindelsen blevet opført ved en institution i Hornsyld. Det skriver dr.dk.

Niels Kristian Knudsen, der er uddannet maskiningeniør med termodynamik som speciale, kom aldrig videre end sin egen have med ideen – selvom der blev søgt patent i Danmark, USA og Canada.

- Jeg ville gerne have lov til at lave et firma, der kunne udnytte solenergien. Men holdningen var dengang, at vi ikke skulle have solvarme, men naturgas. Så det måtte jeg ikke. Men jeg ville være noget af en skurk, hvis jeg lod være med at gøre noget ved en idé af den størrelse, siger Niels Kristian Knudsen til dr.dk.

Ideen er nu givet videre til firmaet Sunwell i Hedensted, og de samarbejder blandt andet med Via University College i Horsens.

Solbrønden fungerer på den måde, at en solfanger på taget sender varme ned i en omvendt kegleformet brønd i haven. På den måde bliver varmen opbevaret til koldere tider.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079