Energistyrelsen har godkendt, at operatøren Wintershall Nordzee indstiller indvindingen af olie og gas på Ravn-feltet, afkobler rørledninger og forsyningsledning samt endeligt afvikler og dermed fjerner feltets jacket og platform.
Det skriver Energistyrelsen i en pressemeddelelse.
Forud for godkendelsen har Energistyrelsen gennemført en miljøvurderingsproces af projektet. Processen har bl.a. omfattet en Espoo-høring, der angår grænseoverskridende påvirkninger i forbindelse med projektet og høring af de berørte nabolande.