Ekspansion på nye markeder samt store investeringer har gjort det muligt for Danske Commodities at levere det næstbedste resultat i virksomhedens historie.
- Resultatet for 2023 viser styrken af vores forretning. I et år hvor markederne stabiliserede sig efter energikrisen, skulle vi som energihandelsvirksomhed tilpasse os nye markedsforhold med faldende energipriser og lavere markedsvolatilitet. Med høj faglighed og stor omstillingsparathed formåede vi at skabe gode resultater og samtidig bidrage til den fortsatte stabilisering af de europæiske energimarkeder, udtaler Danske Commodities’ CEO Helle Østergaard Kristiansen i en pressemeddelelse.