I december 2023 gennemførte koreanske CS Wind opkøbet af Bladt Industries, der nu skifter navn.
Navneskiftet sker for at understrege ekspertisen i at levere fundamenter og transformerstationer til havvindmølleparker, og for at synliggøre forbindelsen til de koreanske ejere, CS Wind.
- Med det nye navn ønsker vi at understrege, at vi er fuldt og helt dedikerede til havvind. Vi er stolte af Bladt Industries' historik som en virksomhed, der har formet havvindindustrien og opnået tillid fra talrige kunder siden opstarten. Vi vil fortsætte med at værne om arven og anvende de mange års ekspertise, siger Joseph Oh, CEO.