I 2023 lagde Kamstrup komponentmangelkrisen bag sig. Det blev også året, hvor målerporducenten vristede sig fri af efterdønningerne af coronapandemien.
En anseelig ordrebeholdning med indgangen af 2023 har dannet grundlag for et solidt resultat og en omsætningsstigning.
- Vi gik ind i 2023 med en betydelig ordrebog for året. Da vi kom fra en situation med komponentmangel, ønskede vi ikke kun at maksimere vores produktion for året, men også at fokusere fuldt ud på at øge leveringsevnen i 2023 såvel som i de kommende år. I dag har vi et solidt setup med en styrket produktionskapacitet og leveringsevne, der sikrer forbedrede leveringstider og et forbedret serviceniveau, udtaler konstitueret CEO Henrik Rom i en pressemeddelelse.