23948sdkhjf

Dansk COP-møde skal kickstarte globalt slagsmål om klimafinansiering

Grundlaget for en aftale om klimafinansiering på årets COP29 skal forberedes på dansk klimamøde i marts

Blækket er knapt tørt fra klimatopmødet COP28’s erklæring i Dubai, når omkring 40 internationale klimaministre- og forhandlere i marts mødes i Danmark for at tage hul på indledende drøftelser af det næste klimatopmøde i efteråret.

For tredje år i træk afholdes Copenhagen Climate Ministerial, som foregår den 21. og 22. marts. Her skal det forsøges at finde enighed om rammerne for det næste klimatopmødes store dagsorden:

Finansiering af udviklingslandes grønne omstilling.

Det altafgørende slagsmål på COP29 i Aserbajdsjan bliver, hvordan verdens rige lande skal bidrage økonomisk til udviklingslandes omstilling og tilpasning til klimaforandringerne.

- Finansieringsspørgsmålet er utroligt vigtigt. Både fordi der er behov for de penge, der skal til for lave omstillingen og nedbringe drivhusgasudledningerne, og i forhold til tilpasning til klimaforandringerne, siger Dan Jørgensen (S), minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, der er vært for mødet.

Dagsordenen rummer en indbygget modsætning. Udviklingslandene rammes hårdest af de klimaforandringer, som særligt rige, vestlige landes historiske udledninger af drivhusgas har forårsaget.

Det er derfor en løbende konflikt, hvor meget økonomisk støtte de rige lande vil give til udviklingslandenes omstilling og tilpasning.

På klimatopmødet i København i 2009 indgik verdenssamfundet en aftale om, at de rige lande fra 2020 til 2025 skulle betale 100 milliarder dollars i klimabistand til verdens fattige lande.

Det er det mål, der nu skal erstattes af en ny model på COP29.

- Det er enormt følsomt, siger John Nordbo, klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen Care.

Han har fulgt de internationale klimaforhandlinger i årtier, og han ser en stor værdi i, at Copenhagen Climate Ministerial tidligt på året kan fastlægge rammer for de senere COP-forhandlinger.

For jo tidligere man kommer i gang, jo mere ambitiøst kan resultatet blive, siger han.

Eksempelvis ser han gerne, at landene allerede i marts kan blive nogenlunde enige om tidsrammen for det nye klimafinansieringsmål.

Sammen med andre grønne organisationer kalder John Nordbo på vigtigheden af, at det nye mål indeholder helt nye penge, der ikke tages fra udviklingsbistanden eller andre etablerede pengestrømme til fattigdomsbekæmpelse, sundhed eller uddannelse.

- Målet skal gælde frem til i hvert fald 2030 og have en kerne af gavebistand, ligesom at penge til tab og skader også skal være en del af målet, siger han.

Copenhagen Climate Ministerial bliver ledt an af formanden for COP28 og den kommende formand for COP29.

Dan Jørgensens forhåbning er ligeledes, at man her kan blive enige om arkitekturen bag det nye finansieringsmål.

- Skal det bare være penge, der gives i støtte til fattige lande fra offentlige kasser, eller skal det også være bredere og inkludere privat kapital og innovative finansieringskilder. Det er det sidste, vi kommer til at kæmpe for, siger han.

For Dan Jørgensen er spørgsmålet om den private sektors penge afgørende for, hvorvidt et nyt finansieringsmål er gangbart.

Det er i hans optik langt fra realistisk at få alle verdens lande til at leve op til at betale mere i klimabistand, hvis det hele skal gå fra offentlige kasser.

- Så er det en dødfødt øvelse fra start, siger han.

Der er derfor brug for en kombination af offentlige og private midler, mener ministeren.

- Lige nu er der kun en lille håndfuld lande, der leverer de 0,7 procent (af bruttonationalindekset, red.) til udviklingsbistanden. Så at forestille sig, at man skal få alle verdens udviklede lande til at hæve deres budgetter, og derudover også give grøn bistand, det er nok ikke en farbar vej.

/ritzau/

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078