Et nyt vandværk og en ny kildeplads skal være med til at sikre forsyningen af rent drikkevand i Randers i årtier frem.
Verdo er i fuld gang med det omfattende forarbejde til de to store projekter og viser nu den første skitse af det nye vandværk frem.
- De projekter, vi arbejder med lige nu, handler om sikring af drikkevandet i Randers på den lange bane, og derfor er der utroligt mange grundige analyser. Vandkvaliteten skal være i top. Kildegrundlaget skal være tilstrækkeligt, og vi skal være sikre på, at de langsigtede investeringer holder. Men vi er nået langt, siger Peter Nordahn, chef for Vand og Digital Forsyning hos Verdo og tilføjer: