NCC har ansat Kenneth Jørgensen som områdedirektør for energi.
Kenneth Jørgensen kommer fra en rolle som projektchef i forsyningsselskabet ’Din Forsyning Varme’ i Esbjerg.
- Jeg synes, det er rigtig spændende, at NCC har en stærk ambition om at blive en aktiv leverandør til transformationen af den danske energiproduktion med sol, vind, el og PtX. Jeg ser meget frem til opgaven med at styrke den del af organisationen, der skaber og leverer på den pipeline af projekter, der ligger i det segment, udtaler Kenneth Jørgensen i en pressemeddelelse.