23948sdkhjf

Vil sagsøge Vestas for 300 millioner

Vindmølleproducenten har modtaget et varsel om et søgsmål fra et dansk advokatfirma på vegne af Deminor International SCRL.
Deminor repræsenterer en gruppe på mere end 80 private og institutionelle investorer. De har gennem længere tid truet Vestas med et søgsmål, fordi de mener at have lidt et større kurstab efter, at Vestas i 2010 indrømmede, at man ikke havde efterlevet nye regler for regnskabspraksis.

Derfor varsler Deminor nu et erstatningskrav på 300 mio. kr. mod Vestas og de følgende tidligere og nuværende medlemmer af bestyrelse og direktion: Bent Erik Carlsen, Jørgen Huno Rasmussen, Jørn Ankær Thomsen, Torsten Erik Rasmussen, Håkan Eriksson, Kurt Anker Nielsen, Freddy Frandsen, Ola Rollén, Ditlev Engel og Henrik Nørremark.

Hvis kravet ikke anerkendes inden for 10 dage, forventes Deminor at rejse en retssag i Danmark.

- Vestas har gennemgået stævningen med sine juridiske og øvrige rådgivere, og selskabet er af den opfattelse, at der ikke er belæg for søgsmålet, og kravet vil således ikke blive anerkendt, skriver Vestas i en fondsbørsmeddelelse.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141