På Odense Havn vil Lindø Offshore Renewables Center udbygge deres testfacilitet til vindmøllebranchen, så den dækker behovet for de næste 10 års udvikling af vindmøller.
Derfor investerer centret nu 300 mio. kr.
- Med udbygningen af vores faciliteter understreger vi vores position i toppen af verdensklassen indenfor vores felt. Samtidig er vi stolte over at tilbyde vores kunder på Odense Havn de optimale betingelser for at udvikle deres produkter og virksomheder, udtaler Torben Lorentzen, administrerende direktør for LORC, i en pressemeddelelse.