Hos Repower får Lars Rytter titel af chief operating officer. Han kommer fra en stilling hos Nordex, men har tidligere arbejdet hos Repower. Det skriver Ritzau Finans ifølge EPN.
Oprindeligt kom han fra NEG Micon, som senere blev til Vestas. Her var han ansvarlig for indkøb og logistik.
Også en anden tidligere Vestas-chef har ved samme lejlighed taget turen til Repower; nemlig Russell Stoddart, der bliver chief technology officer. Hos Vestas havde han i perioden 2009-2012 ansvaret for global engineering.