Sidste år blev der solgt 39 procent færre vandbårne varmepumper i forhold til året forinden, viser nye tal fra Energistyrelsen.
Det fuldender et katastrofalt år for varmepumpesalget og den nødvendige grønne omstilling af samfundet, lyder det fra Tekniq Arbejdsgiverne i en pressemeddelelse.
- Vi forventer desværre, at salget kommer til at ligge endnu lavere her i 2024. Det er en skam, for det betyder, at vi går glip af en stor mulighed for at reducere CO2-udledningen og spare på energiforbruget i de danske hjem, udtaler Troels Hartung, bæredygtighedschef i Tekniq Arbejdsgiverne.