23948sdkhjf

Tekniq efterlyser kvalificerede hænder

Installationsbranchen står solidt i forhold til den generelle stigning i antallet af konkurser, viser nye tal fra Danmarks Statistik. 

Tallene viser, at der er nok at lave, men tallene viser også at manglen på kvalificerede medarbejdere fortsat er den store udfordring, vurderer Tekniq Arbejdsgiverne.

- Det er godt at se, hvor solid installationsbranchen er, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen, økonom i Tekniq Arbejdsgiverne, der repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv i en pressemeddelelse. 

- Men når man sammenholder det med ledighedstallene, tydeliggør det også en problemstilling, der til stadighed bliver mere og mere alvorlig: Der er en akut mangel på kvalificerede medarbejdere i det tekniske erhvervsliv, siger hun.

Vild kontrast

Tallene for installationsbranchen står i kontrast til den overordnede tendens, hvor sidste år bød på det højeste antal konkurser i Danmark siden 2010, ifølge Danmarks Statistik. 

Bygge- og anlægsbranchen tegnede sig for en større andel af konkurserne, men tilsyneladende går installationsbranchen fri. 

Færre el-virksomheder er gået konkurs i 2023 end i 2022. Og i vvs-branchen er det kun to ekstra virksomheder, der er gået konkurs i 2023 sammenlignet med 2022.

- Konkurstallene bekræfter vores formodning om, at der er nok at lave for virksomhederne, og at ordrebeholdningen stadig er god, siger Maria Elizabeth Kjærsgaard-Jensen.

Mangler hænder

Samtidig viser dugfriske ledighedstal, at ledigheden forsat er lav, og behovet for kvalificerede medarbejdere vil derfor fortsat være tårnhøjt. Blandt elektrikerne er ledigheden eksempelvis 0,9 procent. 

I installationsbranchen er ledigheden på under to procent, hvilket kun er en lille stigning siden 2022. Det betyder, at der blot er 160 fuldtidsledige inden for vvs-området og 167 inden for el-området. 

Så der er ikke meget arbejdskraft at finde i en branche, hvor der er nok at lave, skriver Tekniq. 

- Derfor er det også problematisk, at der både nu og i fremtiden mangler kvalificerede medarbejdere. Vi ved, at vores medlemmer er klar til at ansætte. Men hænderne mangler, siger Maria Elisabeth Kjærsgård-Jensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093