Store, susende møller, som drejer i vinden over havene og markerne, er efterhånden blevet en fast del af landskabet – og der kommer flere af dem.
For mange er de selve symbolet på udviklingen mod mere grøn energi – men vindmøllerne har også en knap så grøn slagside, skriver Videnskab.dk.
Vindmøllernes vinger er nemlig svære at genanvende, fordi de primært består af glasfibre og hærdeplast, som er smeltet sammen i sandwichlag og svære at adskille. Så når vingerne er udtjente, bliver de ofte deponeret – altså gravet ned i jorden.