Overfladebehandleren Dangard er kommet flot ud af regnskabsåret 2022/23. Virksomheden, der har hovedkvarter i Esbjerg, præsterede et overskud på 16,7 mio. kr. før skat, væsentligt bedre end forventet, og langt bedre end sidste regnskabsår, der sluttede med et overskud på 5,5 mio. kr.
Virksomheden har en række fabrikker i Danmark og en enkelt i Tyskland. Siden fusionen i 2020 har Dangard lukket to fabrikker i Danmark, og dermed opnået en mere rationel produktion. Der er nu 73 medarbejdere i Danmark.