23948sdkhjf

Store udfordringer ved at bygge Kriegers Flak

Danmarkshistoriens største vindmøllepark står foran en række udfordringer, som der skal tages højde for, mener Dong Energy.
Kriegers Flak på 600 MW og Horns Rev 3 på 400 MW er en del af den energiaftale, som blev indgået i foråret 2012, og ifølge den aftale skal de to vindmølleparker stå færdige i 2020.

Specielt førstnævnte kan dog vise sig at løbe ind i vanskeligheder, mener koncernchef for Dong Wind Energy, Samuel Leopold. I et interview med Berlingske Tidende forklarer han, at Dong kigger på begge projekter, men at man specielt ved Kriegers Flak ser en række udfordringer.

Det drejer sig om, at projektet arbejder under en stram tidsfrist, skal bygges på usikker undergrund, ligger langt fra land, ligger i et farvand med gammel ammunition, samt at projektet kræver en kompliceret nettilslutning.

I en kommentar til Energiwatch understreger Samuel Leopold dog, at han ikke ser problemerne som en hindring for at byde på projektet.

- Vi påpeger blot, at der til Kriegers Flak knytter sig nogle udfordringer, der vil skulle håndteres af den, der måtte vinde udbuddet. Men det er ikke på nogen måde udfordringer, der gør, at parken ikke kan bygges. Det mener jeg, at vi med vores markedsposition og kompetencer er i stand til, siger han i en mail til Energiwatch.
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189