Salget af landvindmøller går dårligt, og det fik torsdag Vestas til at tage konsekvensen og varsle fyringer af 200 medarbejdere på fabrikken i Ringkøbing, der primært producerer landvindmøller.
Ifølge Dagbladet Ringkøbing-Skjern bredte der sig hurtigt et rygte blandt de ansatte om, at de 200 jobs kunne findes ved at lukke natholdet. Men Vestas kigger både på dag- og natholdet, ligesom man håber at kunne omplacere medarbejdere, siger Vestas informationsansvarlig til avisen.